VILDT TONNATO

Print opskrift
VILDT TONNATO
Instruktioner
Fremgangsmåde for marinering:
  1. Kødet soigneres, alle hinder fjernes, alle grøntsagerne ordnes og skæres i tynde skiver. Kom alle ingredienserne til marinaden, samt vinen og kødet i en kraftig frysepose.
  2. Sug luften ud af posen, slå en knude på den, ved at komme den i en pose, kan man undgå at skulle vende kødet under marineringen, læg posen ned i et fad, for alle tilfældes skyld.
  3. Kødet skal marineres min. 6 timer gerne længere, kødet tages op og rulles evt. fast ind i gase eller lignede for at holde faconen under kogningen. Kødet kommes i en passende gryde, derefter hældes marinaden ved, krydres med salt og peber. Skru kraftigt op for varmen til det kommer i kog, skru derefter ned, kom låg på og lad kødet simre ved svag varme i ca. 1-1½ time, lad kødet afkøle i kogelagen.
Fremgangsmåde for tunfiskesauce:
  1. Æggeblommen og citronsaften røres luftig, jeg bruger piskeriset på stavblænderen, olien tilsættes først i dråbevis under omrøring, derefter i en tynd stråle til en cremet sauce.
  2. Olien fra tunen hældes fra, tun og ansjoser blendes og passeres gennem en sigte, dette tilsættes saucen, fortynd med balsamico eddike og så meget af hvidvinen, at den bliver som en tyk fløde, krydres med salt, peber og de finthakket kapers.
Anretningen:
  1. Kødet tages op og evt. gase fjernes, tør kødet af, skær det i tynde skiver, der lægges lagvis på fadet, hæld tunsaucen jævnt over kødet. Stil retten koldt et par timer eller mere, inden serveringen kommes citronskiver og kapers over som garnering.
Recipe Notes

Tilbehør:
Spis frisk landbrød til og nyd en tør hvidvin hertil.

Del denne opskrift