Antal personer |
|
Ingredienser
- 600-700 g hellefisk
- 3-4 porrer
- 2 løg
- ½ citron
- 1 pk bacon
- 400 g sort linguine
- 2½-3 dl mornay sauce
- ca. 2 spsk Fransk estragon
- ca. ½ dl Dry Martini
Ingredienser
|
Instruktioner
- Porrer og løg snittes i tynde skiver. Citronskallen skæres i julienne (små, fine strimler) eller rives. Bacon sprødsteges på pande og lægges til side.
- Pastaen koges al dente (ca. 10 minutter), tages op og afdryppes.
- Fisken skæres i 8 pæne stykker, som vendes i mel og en anelse peber. Steges på pande i et par minutter på hver side, indtil der dannes en lysebrun, sprød skorpe. Tages af panden og holdes varm på tallerken.
- Løg sauteres på panden indtil klare. Porre tilsættes. Sauteres og koges hurtigt ind med en anelse Dry Martini (ca. ½ dl). Mornay-sauce tilsættes samt en anelse mælk for at tynde saucen. Smages til med citronskal, grofthakket estragon samt salt og peber.
Servering:
- En bund af sort linguine anrettes på hvide tallerkener. Ovenpå anrettes stykker af fisk. Overhældes med stuvningen og garneres med sprøde baconskiver.
- En tør, frisk Sauvignon Blanc (f.eks. en Comtesse de Gramont) passer dejligt til.
Del denne opskrift