GRILLET VILDSVINE RYG ELLER KØLLE

Print opskrift
GRILLET VILDSVINE RYG ELLER KØLLE
Antal personer
Ingredienser
Marinade:
Kød
Antal personer
Ingredienser
Marinade:
Kød
Instruktioner
Fremgangsmåde for marineringen:
  1. Honning og ca. 2 dl rødvin blandes og sættets i mikroovnen ved fuld effekt i ca. 45 sek. herved opløses honningen og giver en bedre smag til kødet under marineringen.
  2. Alle ingredienserne blandes i en kraftig frostpose og kødet lægges i marinaden. luften suges ud af posen og marinaden lægger sig herved rundt om hele kødstykket, herved behøver man ikke at vende det under marineringen.
  3. Kom det i en ekstra pose eller et fad for en sikkerhed skyld, hvis der skulle gå hul på posen. Lad kødet marinere fra 6-12 timer, alt efter hvor meget tid man har, jo længere jo bedre.
Fremgangsmåde for stegningen:
  1. Kødet tages op af marinaden og tørres. svær ridses og der gives rigelig med salt og peber.
  2. Kødet lægges i en bradepande og sættes på grillen. gas grillen som vi bruger har fire brændere og skal være ca. 230°C varm, kødet brunes i ca. 15 min. Herefter skrues ned på minimum for to af brænderne og to brandere slukkes.
  3. bradepanden står over de slukket brændere. kødet stege ved svag varme i ca. 3 timer og hviler i ca. 10 min under klæde. Er herefter klar til udskæring og servering.
  4. Hertil passer grillet/ovnstegte grøntsager, tranebær, svampe, salat og brød.
Del denne opskrift

VILDSVINEKOTELETTER I FAD

Print opskrift
VILDSVINEKOTELETTER I FAD
Antal personer
Ingredienser
Antal personer
Ingredienser
Instruktioner
Fremgangsmåde for marinering:
  1. Timian, hvidløg, olivenolie og citron blandes i en kraftig pose. Koteletterne som er klargjort lægges i marinaden. lad dem trække 1-6 timer, så de optager så meget smag som muligt.
Fremgangsmåde:
  1. Ovnen forvarmes til 180°C.
  2. Tomater ridses med et kryds, skoldes, flås og skæres i store tern, stilkfæste fjernes. Løgene skæres i ringe og peberfrugterne skæres i strimler, koteletterne tages op af lagen og duppes i køkkenrulle. Koteletterne svitses 1-2 min på hver side i en gryde med smørret, og lægges i et passende stort fad. Løgringene svitses let i gryden, tomaterne tilsættes og lad det snurre ca. 5 min. Peberfrugterne og rødvin tilsættes, og lad det simre ca. 2 min mere, der smages til med salt og peber. Fyldet fordeles på koteletterne og placeres i ovnens nederste rille i ca. 1 time.
Recipe Notes

Tilbehør:
Ris.

Del denne opskrift

VILDT TONNATO

Print opskrift
VILDT TONNATO
Instruktioner
Fremgangsmåde for marinering:
  1. Kødet soigneres, alle hinder fjernes, alle grøntsagerne ordnes og skæres i tynde skiver. Kom alle ingredienserne til marinaden, samt vinen og kødet i en kraftig frysepose.
  2. Sug luften ud af posen, slå en knude på den, ved at komme den i en pose, kan man undgå at skulle vende kødet under marineringen, læg posen ned i et fad, for alle tilfældes skyld.
  3. Kødet skal marineres min. 6 timer gerne længere, kødet tages op og rulles evt. fast ind i gase eller lignede for at holde faconen under kogningen. Kødet kommes i en passende gryde, derefter hældes marinaden ved, krydres med salt og peber. Skru kraftigt op for varmen til det kommer i kog, skru derefter ned, kom låg på og lad kødet simre ved svag varme i ca. 1-1½ time, lad kødet afkøle i kogelagen.
Fremgangsmåde for tunfiskesauce:
  1. Æggeblommen og citronsaften røres luftig, jeg bruger piskeriset på stavblænderen, olien tilsættes først i dråbevis under omrøring, derefter i en tynd stråle til en cremet sauce.
  2. Olien fra tunen hældes fra, tun og ansjoser blendes og passeres gennem en sigte, dette tilsættes saucen, fortynd med balsamico eddike og så meget af hvidvinen, at den bliver som en tyk fløde, krydres med salt, peber og de finthakket kapers.
Anretningen:
  1. Kødet tages op og evt. gase fjernes, tør kødet af, skær det i tynde skiver, der lægges lagvis på fadet, hæld tunsaucen jævnt over kødet. Stil retten koldt et par timer eller mere, inden serveringen kommes citronskiver og kapers over som garnering.
Recipe Notes

Tilbehør:
Spis frisk landbrød til og nyd en tør hvidvin hertil.

Del denne opskrift

RÅDYRHJERTER I FLØDESAUCE

Print opskrift
RÅDYRHJERTER I FLØDESAUCE
Antal personer
Antal personer
Instruktioner
  1. Rådyrhjerter renses godt og skæres op i kamrene. Vand bringes i kog i en gryde, og hjerterne skoldes kort for at fjerne de værste urenheder. Bacon skæres i tern. Rørhatte skæres i lange stykker, og løget skæres i store tern.
  2. Rørhatte og løg svitses i en gryde i en anelse olivenolie. Tages op. Bacontern brunes derefter i gryden (evt. med en anelse ekstra olie). Bacontern tages op, men lad fedtet være. Smør smeltes i gryden sammen med baconfedt, hvorefter hjerterne brunes. Vildtbouillon, fløde og mørk soja hældes ved, og hjerterne simrer ved middel varme i ca. 45 minutter, alt efter hvor tykt man har skåret hjerterne
  3. Rørhatte, løg og bacon tilsættes, og retten simrer videre i endnu 10 minutter. Soltørrede tranebær tilsættes. Smages til med salt og peber samt trøffelolie.
  4. Jævnes evt. samt lidt kulør efter smag
Recipe Notes

Tilbehør:
En god, lækker kartoffelmos eller nye kartofler

Del denne opskrift

HERREMANDENS FORLOREN HARE

Print opskrift
HERREMANDENS FORLOREN HARE
Antal personer
Ingredienser
Antal personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Bland det hakkede kød, og ælt det sammen med hakket ingefær, sennepspulver, løg, æg, salt og peber. Justér konsistensen med rasp og evt. lidt vand (farsen skal være fast og til at forme, men endelig ikke for tør).
  2. Farsen formes til en tyk pølse og lægges i et smurt ovnfast fad. Barderes med bacon. Brunes i en forvarmet ovn ved 225oC i ca. 15 min. Vildtbouillon og fløde hældes over og varmes skrues ned til 175oC. Steges færdig i ovnen i ca. 40 min. mens ”haren” løbende dryppes med væden.
  3. ”Haren” tages ud af ovnen og holdes varm. Lav en god sauce af væden ved at koge den lidt ned, tilsætte en anelse kulør og derefter smage den til med salt og peber.
Recipe Notes

Tilbehør:
Ristede østershatte med soltørrede tranebær og hasselback kartofler.

Del denne opskrift

HALFDANS RÅDYRLEVERMOUSSEHALFDANS RÅDYRLEVERMOUSSE

Print opskrift
HALFDANS RÅDYR LEVERMOUSSE
Antal personer
Ingredienser
Antal personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Leveren renses for sener, årer og hinder under ringende vand. Leveren skæres i små tern, der svitses i smør, der tilsættes limesaft og omrøres, derefter tilsættes cognac og flamberes.
  2. Leveren afkøles lidt. Leveren og væden fra panden blendes med det smeltede smør og fløde. Der blendes til moussen er glat ca. 1-2 min, smages til med salt og peber. Moussen hældes i passende skåle, der sættes i køleskabet.
  3. Serveres koldt med ristet toast, rugbrød og cornichoner.
Del denne opskrift

JUNAS RÅDYR-LEVERPOSTEJ M. FRISKE TRØFLERJUNAS RÅDYR-LEVERPOSTEJ M. FRISKE TRØFLER

Print opskrift
JUNAS RÅDYR LEVERPOSTEJ M. FRISKE TRØFLER
Antal personer
Ingredienser
Antal personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Leveren renses, fjern hinder, årer og sener under ringende vand. Leveren skæres i mindre stykker, der blendes sammen med æg, fløde, mel cognac og trøffelolie.
  2. Dette blendes godt, til en passende konsistens, smages til med salt og peber.
  3. Trøflerne hakkes groft og røres i blandingen. To patéforme ca. 12-15 cm. smøres godt med smeltet smør, blandingen hældes i formene der dækkes med låg eller folie, bages i vandbad ved 175° C i ca. 1 time.
  4. Bages postejen i en stor form, påregnes ekstra bagetid.
Del denne opskrift

DYREVILDT MED CASHEWNØDDER, KÅL OG BØNNESPIRER

Print opskrift
DYREVILDT MED CASHEWNØDDER, KÅL OG BØNNESPIRER
Antal personer
Personer
Ingredienser
Antal personer
Personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Dyrekød skæres i tynde strimler. Ingefær og hvidløg hakkes fint. Hvidkål snittes i strimler.
  2. Bland ingefær, farin, to typer sojasauce og risvin sammen til en marinade. Kødet marineres i ca. 20 min. Sesamolie blandes i.
  3. Bønnespirer og hvidkål blancheres.
  4. Opvarm en wok over kraftig varme, indtil den ryger. Olie hældes i. Hvidløg tilsættes, og der røres rundt i et par sekunder, indtil hvidløget begynder at tage farve. Kødet tilsættes (marinaden gemmes) og steges i ca. 2 min. under konstant omrøring. Bønnespirer og hvidkål tilsættes, og der røres rundt i ca. 1 min.
  5. Cashewnødder vendes i. Smages til med marinaden samt evt. yderligere tynd sojasauce. Jævnes derefter med en blanding af vand og Maizena. Dryppes med lidt mørk sesamolie og er klar til servering.
Recipe Notes

Tilbehør:

Kogte ris.

Del denne opskrift

RÅDYRMEDALJONER MED AUBERGINE, SOLTØRREDE TOMATER OG SMØRSTEGTE KARTOFLER

Print opskrift
RÅDYRMEDALJONER MED AUBERGINE, SOLTØRREDE TOMATER OG SMØRSTEGTE KARTOFLER
Antal personer
Ingredienser
Antal personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Fremgangsmåde: Medaljonerne tørres af og brunes på begge sider. Krydres med salt og peber. Steges videre ved middel varme på begge sider i ca. 3 minutter per side. Pakkes ind i folie og trækker yderligere et par minutter.
  2. Auberginestave sauteres sammen med hvidløg, timian og soltørrede tomater. Mornaysaucen tilsættes, og det hele koges op.
Recipe Notes

Tilbehør:
Kogte aspargeskartofler sauteret i smør.

Del denne opskrift

ELG PÅ ITALIENSK

Print opskrift
ELG PÅ ITALIENSK
Antal personer
Ingredienser
Marinade:
Fyld:
Færdiggørelsen:
Antal personer
Ingredienser
Marinade:
Fyld:
Færdiggørelsen:
Instruktioner
Fremgangsmåde for marinade og marinering.
  1. Marinaden blandes.
  2. Elg kødet befris for evt. hinder og strimles i tynde stykker.
  3. Bacon og elg kød blandes med marinaden. Kødet marineres i 2-3 timer.
  4. Efter marinering fjernes peperoncini inden stegningen.
Fremgangsmåde for færdiggørelsen.
  1. Pinjekerner svitses på en tør pande indtil de får let farve.
  2. Kødet og marinaden brunes på en stor pande i ca. 2 min. Der tilsættes
  3. fløde, salt, peber og simrer videre i yderligere i ca. 2 min, kan evt. jævnes.
  4. Kødet pyntes med pinjekernerne og serveres på panden.
Recipe Notes

Tilbehør:
Her sætter kun fantasien grænser
Man  kan vælges ris
Pasta
Salat
Groft brød
Årstidens grøntsager

Del denne opskrift

BOEUF STROGANOFF Á LA CHATHRINEHOLM

Print opskrift
BOEUF STROGANOFF Á LA CHATHRINEHOLM
Instruktioner
  1. Kødet befris for hinder, og skæres ud i fingertynde strimler. Bacon skæres i ca. 3 x 1 cm tykke stykker. Championerne skæres i kvarte, løgene hakkes i passende stykker.
  2. Løgene sauteres klare i smør/olie på panden, derefter sauteres championerne og begge dele stilles til side. Bacon svitses og stilles til side, fedtet hældes fra til senere brug.
  3. Rosenpaprikaen hældes i en frostpose, og kød strimlerne vendes heri til de er helt dækket, derefter drysses hvedemel over kødet. I en stor gryde kommes baconfedt og en passende mængde smør/olie i, når fedtstoffet er gennemvarm kommes kødet i, og sauteres i ca. 3-4 min under konstant omrøring.
  4. Pas på paprikaen, den har nemt ved at brænde på. Derefter tilsættes tomatpuréen som vendes med et øjeblik. Tilsæt piskefløde samt de øvrige ingredienser, smag til med salt og peber, derefter opvarmes til kogepunktet ved stille varme. Retten er herefter klar til servering.
Recipe Notes

Tilbehør:
Kartoffelmos eller pasta

Del denne opskrift

GRILLET RÅDYRFILET MED PARMASKINKE

Print opskrift
GRILLET RÅDYRFILET MED PARMASKINKE
Antal personer
Ingredienser
Antal personer
Ingredienser
Instruktioner
Marinade:
  1. hvidløgene presses og blandes med olien, saften af citronen samt salt og peber.
Fremgangsmåde.
  1. Filetstykkerne tages af ryggen og pudses af. Hvert filetstykke deles i to stykker. lægges i en frostpose og marinaden hældes ved. Luften suges ud af posen, så marinaden kommer i kontakt med alt kødet. Fileterne marineres i mindst 2 timer.
  2. Filetstykkerne tages op af marinaden og evt. marinade aftørres.
  3. Filetstykkerne omvikles med parmaskinke og grilles ved god varme i alt 10-12 min. vendes flere gange under stegningen. (der kan grilles på kul eller gas grill). Skal herefter hvile under stanniol i ca. 5 min.
  4. Filetstykkerne skæres ud i ikke for tykke skiver og anrettes på tallerknen.
Recipe Notes

Tilbehør.
God sauce, evt. lavet på benet fra rådyrryggen. (Klik Her)
Rucola salat med jordbær og bacon (klik Her)
Kartoffelsalat med karry (klik Her)

Del denne opskrift

ELGMØRBRAD MED OSTEFYLD OG RISOTTO

Print opskrift
ELGMØRBRAD MED OSTEFYLD OG RISOTTO
Instruktioner
  1. Lav et hul i midten af kødet. Ost blandes med basilikum, og fyld hullet med massen. Kom salt/peber på kødet og brun det på alle sider. Derefter sættes kødet i en forvarmet ovn på 160º C i ca. 10 min. hvis man ønsker kødet mindre rødt, så giv det 2-5 min mere.
Risottoen
  1. Lad løget svitse i olien uden at det tager farve, tilsæt risen og lad dette svitse med under omrøring. Tilsæt vin og lad det koge tørt. Tilsæt lidt efter lidt den varme fond, under omrøring, til risene er cremet. Tilsæt parmasanosten, evt. lidt smør, salt og peber efter behag, omrør derefter.
Tilbehør
  1. Svampene ordnes og steges i smør, serveres varme til retten.
Del denne opskrift

GULYÁSGRYDE AF DÅVILDT MED RØDVIN

Print opskrift
GULLASCHGRYDE AF DÅVILDT MED RØDVIN
Antal personer
Ingredienser
Antal personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Kødet skylles, tørres og skæres i ca. 3 cm store terninger. Melet kommes i en pose sammen med paprikaerne, peber og salt. Kød og bacontern lægges i posen.
  2. Der pustes luft i posen og denne rystes så mel blandingen fordeles jævnt på alle kødstykker. Kødet brunes godt evt. ad flere gange i olien til sidst tilsættes løgene som svitses gennemsigtige.
  3. Tomatpure tilsættes og det hele svitses i ca. 10 min for svag varme. I mellemtiden flås de modne tomater og befris for kerner, tomaterne skæres i mindre stykker og kommes i gryden.
  4. Rødvin og bouillon hældes ved og det simrer for svag varme og under låg i ca. 1½ time. Forårsløg klargøres og skæres i tynde ringe. Retten smages til med salt, peber og mere paprika, alt efter vor stærk man ønsker retten.
Recipe Notes

Tilbehør:
En god kartoffelmos
Madbrød

Del denne opskrift

Hare med rødvin

Print opskrift
HARE MED RØDVIN
Antal personer
Ingredienser
Antal personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Haren deles i ryg, køller og forløb. Lægges i en mindre bradepande / fad, krydres med salt, peber. Kødstykkerne dækkes med bacon / spæk Brunes i en forvarmet ovn ( intervalgrill ) ca. 8-10 min ved 250 º C, derefter dæmpes varmen til 160 º C, der tilsættes rødvin i bradepanden / stegefadet. Derefter steger haren videre i ca. 50 min, haren overhældes med skyen jævnligt under stegningen. Mens haren trækker sies skyen over i en gryde, koges op med fløden. Smages til med salt, peber og rosen paprika, kan evt. jævnes.
  2. Anretning: Bacon / spæk fjernes og haren skæres for. Løs fileterne langs med og så tæt på rygraden som muligt, skær under filerne så tæt på benet som muligt til filerne er helt fri. Filerne skæres i skrå skiver på ca. 1 cm tykkelse og lægges tæt sammen igen på benet, så ryggen ser hel ud. Køllerne deles i 3-4 stykker. Kødet fra forløbene løsnes helt og lægges igen på benet.
Recipe Notes

Tilbehør:
Hertil anbefales vintergrøntsager samt ovnstegte kartofler med kastanjer og hvidløg.
Disse opskrifter forefindes under tilbehør.

NB : Man kan også benytte opskrifterne på dyreryg / dyrekølle til hare, se under
disse opskrifter. Stegetiderne der benyttes skal være de samme som i denne opskrift,
hare i rødvin.

Del denne opskrift

Hare på Arnes måde

Print opskrift
HARE PÅ ARNES MÅDE
Antal personer
Ingredienser
Antal personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Kødet befris for hinder og finpudses. Ryg og køller lægges fra og resten af haren bruges til fond. I en mindre bradepande (kødet skal kunne ligge i denne) lægges der en bund af persille, timian, laurbær, enebær, peberkorn og løg. Kødet lægges på denne bund. Man krydrer med salt og peber evt. knuste enebær, og kommer skiver af bacon over kødet så det dækker helt.
  2. Kødet brunes ved 200°C i 10–15 min, og temperaturen sættes ned til 160°C. (i luftovn, ellers 180°C i gammeldags ovn). Der tilsættes fond i bradepanden, piskefløde hældes over kødet 2-3 gange under stegningen. Samlet stegetid er ca. 50-60 min, Stegetiden er afhængig af hvor stor en hare man har med at gøre.
  3. Kødet tages ud af ovnen og lægge på skærebrættet hvor det trækker i ca. 10-15 min. Fonden sis og grøntsagerne kasseres. Piskefløden/fonden jævnes, man kan tilsætte lidt gorgonzola efter smag og behag. saucen smages til med salt/peber, sukker evt. lidt tyttebærsaft.
Recipe Notes

Tilbehør:

Saucen
Ris / frisk pasta eller kartofler.
Hertil passer rød salat og bønner i svøb meget fint.

Del denne opskrift

Rådyrfilet med broccolipuré

Print opskrift
RÅDYRFILET MED BROCCOLIPURÉ
Antal personer
Personer
Ingredienser
Broccolipuré
Antal personer
Personer
Ingredienser
Broccolipuré
Instruktioner
  1. Rens og skyl champignoner, gulerødder og selleri. Pil løget og skær alt i små terninger. Afpuds fileten og gnid den omhyggeligt med krydderierne.
  2. Brun halvdelen af fedtstoffet i en pande og brun fileten godt. Tilsæt vand og lad det viderestege i 6 ? 10 minutter. Hold fileten varm og gem lidt stegesky. Rens broccolien, skær den i stykker og kog den i letsaltet vand i ca. 15 minutter.
  3. Brun resten af fedtstoffet i panden, læg grønsagerne i og steg dem på svag varme i ca. 10 minutter. Skyl og hak persillen. Hæld stegesky over grønsagerne og rør persille i. Drys med salt og peber og steg i yderlig 5-8 minutter. Rør fløden i.
  4. Lad broccolien dryppe af. Mos eller kør den i en køkkenmaskine. Drys med salt og peber, rør fløde i og lad fedtstoffet smelte i mosen. Skær fileten i skrå skiver og server med broccolipureen og grønsagerne til.
Recipe Notes

NB: tilberedningstid, ca. 1 time

Del denne opskrift

Trøffelfarseret sikamedaljon

Print opskrift
TRØFFELFARSERET SIKAMEDALJON
Antal personer
Personer
Antal personer
Personer
Instruktioner
  1. Skær fileten fra ryggen. Behold ribbenene på selve fileten. Brug mørbraden.
  2. FARS : blend de 300 gram kød med salt, peber, hele æg, fløde og lidt trøffel. Skær en lomme i fileten og put farsen ind i kødet ved hjælp af en sprøjtepose. Grilles eller brunes på pande og steges færdig i en varm ovn ved ca. 210 grader i ca. 15 min.
  3. Sauce : Lav en opbagning af smør og mel, tilsæt mørk fond og lad det koge ind. Smag den til med porter og rosmarin.
  4. Skær rødløgene i både og svits dem på en pande og tilsæt rødvinseddike og sukker. Damp rosenkålene i vand med hakket persille og smør.
  5. Bagekartoflerne skrælles og stikkes ud med et noisette-jern. Kartoffelkuglerne brunes af på pande, sættes i ovn i små skåle, strø ost hen over inden gratineringen.
Recipe Notes

Anretning:
Læg rødløgene på midten af tallerkenen, placer kødet oven på, rosenkålsblandingen
lægges pænt omkring kødet. Kartoflerne serveres ved siden af sammen med saucen.

Del denne opskrift

Kaninragout

Print opskrift
KANIN RAGOUT
Antal personer
Personer
Ingredienser
Antal personer
Personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Del kaninen i portionsstykker, dvs. ryggen deles i fire stykker, lårene skæres af og deles evt. én gang og forbenene skæres fra kroppen.
  2. Vend stykkerne i salt- og peberblandet mel. Skær løgene i smalle både, porre og gulerødder i skiver.
  3. Skær bacon i små terninger. Rist dem sprøde i en stegegryde. Tag dem op og gem dem til senere.
  4. Kom smørret i og lad det bruse af og få gylden farve før kaninstykkerne brunes heri. Vend derefter grønsagerne i.
  5. Hæld vinen i gryden og kog kort før bouillonen hældes i. Tilsæt timian.
  6. Lad retten simre under låg i knap 1 time, eller til kødet er godt mørt.
  7. Rens svampene og del de største af dem. Svits dem i smør og kom dem i retten de sidste minutter af kogetiden.
  8. Smag ragouten til og server den med de ristede baconterninger over samt rigeligt med hakket persille.
Del denne opskrift

Marineret vildsvineryg

Print opskrift
MARINERET VILDSVINERYG
Antal personer
Personer
Ingredienser
Marinade
Antal personer
Personer
Ingredienser
Marinade
Instruktioner
  1. Kødet ordnes og fedtet skæres i rudemønster. Kødet gnides med salt / peber, lægges i marinaden mindst 12-16 timer i køleskabet.
  2. (tips: anbring kødet i en kraftig frostpose, tilsæt marinaden. Sug luft ud af posen og slå en knude. Kom det i en ekstra pose og evt. anbring det i et fad, så skulle uheldet være ude, sejler det ikke i køleskabet. På denne måde behøver man ikke vende kødet under marineringen, da man har marinaden rundt om hele ryggen.)
  3. Stegen tages op og belægges med smørret, lægges i en bradepande på et lag af persille, timian, løg, gulerødder og selleri. Stilles i en forvarmet ovn ca. 170° C , steges ca. 2½ time på interval grill (evt. luft ovn på 165 ° C) steges dryppes jævnligt under stegningen, med den sigtede marinade. Tilsæt evt. mere rødvin under stegningen. Kødet tages ud og dækkes til mens den trækker. Fonden sies og saucen laves på marinaden, fløde og evt. danablue, kan evt. jævnes. Filetstykkerne skæres fra ryggen, skæres i skiver og lægges tilbage på ryggen. Serveres med råstegte kartofler og en god salat.
Recipe Notes

NB !! vildsvineryggen kan erstattes med vildsvindfilet eller svinekam, men da er stegetiden kun ca. 1 ¼ time i ovnen. SEPIO A/S tlf. + 45 3250 5152, henviser til nærmeste forhandler af vildsvin. (www.sepio.dk)

Del denne opskrift

Skovhyttens vildtgryde

Print opskrift
SKOVHYTTENS VILDTGRYDE
Antal personer
Personer
Ingredienser
Antal personer
Personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. bacon og tomater svitse i lidt olivenolie på en pande, balsamico eddike tilsættes og der svitses i yderligere i ca. 1 min.
  2. Bacon og tomater hældes over i en serveringsgryde på ca. 6 l.
  3. Løgne svitses i fedtstof fra bacon og tomaterne, kommes i serveringsgryden.
  4. Svampene svitses i lidt olivenolie, kommes i serveringsgryden.
  5. Hasselnødderne svitses i lidt smør, kommes i serveringsgryden (bruges der pinjekerner, skal disse tør ristes). Kødstykkerne svitses i ca. 1 min. på hver side, krydders med salt og peber og kødstykkerne kommes i serveringsgryden. De soltørret tranebær og abrikoserne halveres og kommes i serveringsgryden.
  6. I en anden gryde blandes vildtfond og piskefløde. Sovsen koges lidt ind og jævnes, smages til med danablue, salt og peber. Sovsen hældes over de øvrige ingredienser i serveringsgryden, det hele vendes forsigtigt og opvarmes under lavt blus til kogepunktet. Vildtgryden kan laves i forvejen, her bør man dog først tilsætte abrikoserne ved opvarmningen
Recipe Notes

Tilbehør: Et godt madbrød ris en god salat

Del denne opskrift